Hvad arbejder du med? Med Nationalmuseets fartøjer! Ofte vil spørgerens tanker derefter sværme om noget med montrer og udhulede træstammer fra stenalderen. Helt forkert, men det er korrekt, at vi ikke har været så gode til at gøre opmærksom på, at vi har en fartøjssamling.
Nævnes derimod navne som Gedser Rev Fyrskib og Fulton, ringer der en klokke hos de fleste. Sagen er bare, at ikke særligt mange ved, at de og i øvrigt fire andre tilhører Nationalmuseet. Vi har de to skonnerter Fulton og Bonavista, hvor den sidstnævnte ligger på land ved Marstal Søfartsmuseum, og undergår en meget omfattende restaurering. Vi har de to lidt mindre sejlskibe galeasen Anna Møller og sluppen Ruth, som begge er bragt tilbage i original stand uden motor, og hvert år sejles rundt i de danske farvande af frivillige skibslaug. Endelig har vi de to fastliggere i Nyhavn, DFDS pram no. 19 og Gedser Rev Fyrskib. Ikke mindst fyrskibet har gennem årene udviklet sig til at være et ikon for Nyhavn, som sammen med Tivoli og Den Lille Havfrue er de tre mest besøgte turistattraktioner i København.
Sødygtige og aktivt sejlende fartøjer er i en museumsmæssig sammenhæng en vanskelig størrelse. Den almindelige
tilgang til en museumsgenstand er, at bevaring for eftertiden er lig med konservering. Det kan man også godt gøre med skibe, sådan som det eksempelvis er tilfældet for Fregatten Jylland i Ebeltoft, der ligger i dok, og aldrig får vand under kølen igen. Vi har valgt en anden tilgang til vores fartøjer, idet vi definerer, at bevaringsopgaven inkluderer at opretholde det sømandskab, som er nødvendigt for at sejle skibene for sejl, samt inkluderer det håndværk, som er nødvendigt for at vedligeholde fartøjerne i sødygtig stand.
Vi arbejder for tiden med mange spændende initiativer og projekter, som jeg vil orientere løbende om her på bloggen.
ed til at igangsætte et nyt projekt, der skal stimulere museernes kreative udforskning af brød i Norden som en del af samtidskulturen. Projektet skal samtidig danne grundlag for at eksperimentere med brugen af digitale medier i formidlingen. Brød har været og er en central del af den daglige kost i Norden. Brød kan forstås både som konkret, nært og hverdagsligt, noget man nærmest tager for givet, men man kan også udvide perspektivet: I en global kontekst er muligheden for at vælge mad ikke givet. På verdensplan trues 850 millioner mennesker af sult.
sempler kan være en husholdning, et bageri, en butik, et alderdomshjem, et fængsel mm.
registrant, som blev taget i brug på Dansk Folkemuseum/NM 3. afdeling. Registranten fik med tiden stor betydning for hovedparten af landets kulturhistoriske museer. Den kom til at udgøre rygraden i al registreringspraksis blandt de lokalhistoriske museer, som arbejdede med nyere tid, dvs. tiden efter 1660. I det 21. århundrede blev registranten fundamentet for udarbejdelsen af det centrale registreringssystem REGIN.
