Au pair – arbejde eller eventyr?

En ny miniudstilling ”Au pair-arbejde eller eventyr?” er poppet up i forrummet til ”Danmarkshistorier 1660-2000”. Udstillingen drejer sig om danske au pairer, som tog til Europa og USA i anden halvdel af 1900-tallet og filippinske au pairer som har arbejdet i Danmark i 2000-tallet.

Udstillingen dvs. en montre, er et resultat af indsamlet materiale fra undersøgelser om au pairer i vores tid. Udstillingen kommer ind på au pairers arbejdsforhold og rettigheder, når man arbejder som au pair. Au pair-ordningen er fra 1969.

Samtidsdokumentationen viser, at det stiller krav til myndigheder, værtspar og au pairer at gennemføre et au pair-ophold i private hjem og leve op til au pair-ordningens formål. Arbejdet får skær af eventyr, når det bliver muligt for au pairene at klare sig i det nye land og så samtidig kunne forbedre deres fremtidige levevilkår i det gamle eller det nye land.

Udstillingen er støttet af WELMA-Retlige studier for Velfærd og Marked, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet. Tak til WELMA og alle som har bidraget til udstillingen. Udstillingen kan ses indtil 22. november 2015 i Nationalmuseets åbningstid. For yderligere spørgsmål kontakt Edith Marie Rosenmeier Edith.Marie.Rosenmeier@natmus.dk

Filippinsk au pair, Vanessa Faith Agreda, hvis drøm om at se sne gik i opfyldelse. Foto: Glory May Pinote 2011 Nationalmuseet modtog fotoet i gave af Vanessa Faith Agreda 2012.   Navn på au pairen  Vanessa Faith Agreda

Filippinsk au pair, Vanessa Faith Agreda, hvis drøm om at se sne gik i opfyldelse. Foto: Glory May Pinote 2011 Nationalmuseet modtog fotoet i gave af Vanessa Faith Agreda 2012.
Navn på au pairen
Vanessa Faith Agreda

 

Indsamling fra valget 2015

I maj 2015 udskrev daværende statsminister Helle Thorning Schmidt folketingsvalg. 3 ugers valgkamp blev skudt i gang.

Vælgerne i Rigsfælleskabet blev mødt med et festfyrværkeri af politiske holdninger fra partier, løsgængere og interesseorganisationer. Nu fik alle stemmeberettigede borgere indflydelse på, hvordan folketinget skulle sammensættes de kommende fire år.

Her på Nationalmuseet valgte vi at indsamle nogle af de mange valgplakater og kampagnemateriale, som borgerne er blevet mødt med i det offentlige rum. Begge dele er manifestationer af demokratiet som styreform. De viser også, hvilke emner, der optager både politikerne og befolkningen.

I en montre i “Danmarkshistorier 1660 – 2000″ vises et udvalg af det valgmateriale, som museumsinspektør Wibeke Haldrup har indsamlet. Nationalmuseet har tidligere indsamlet valgplakater, og nogle af dem kan du se på SamlingerOnline.dk

FullSizeRender

Nattens Gerninger

Nattens-gerninger_WEB

Natten og nattemørket har altid været forbundet med ondskab, død og sex. Det gamle Testamente indledes ligefrem med fortællingen om, hvordan mørke blev adskilt fra lys, og nat fra dag, og den opdeling har på afgørende punkter præget menneskers tankegang.

Men natten og dens livsverden er blevet den glemte halvdel af den menneskelige erfaring – på trods af, at man helt frem til udbredelsen af elektrisk belysning tilbragte adskillige af de vågne timer i hel- eller halvmørke.

Bogen Nattens Gerninger er netop udkommet. Over 16 kapitler beretter en skare af forfattere om nattens tid mellem skumring og daggry og om, hvordan natten åbnede sig for et tætpakket mylder af liv, frigjort fra Statens, Samfundets og Kirkens opsyn.

To af Nationalmuseets medarbejdere har bidraget til denne pragtudgivelse fra GADs forlag.

Udviklingskonsulent, mag.art. Charlotte S. H. Jensen skriver om nattens overnaturlige væsener, troldtøj og de underjordiske, som forstyrrede søvnen hos så mange af datidens mennesker.

Søvnen selv er emnet for seniorforsker, ph.d. og dr.phil. Mikkel Venborg Pedersen her på Nyere Tid og Verdens Kulturer. Han skriver om nattesøvnen eller manglen på samme i de fyldte stuer og lader, vugger, sengesteder og skuffer, i halm, på madrasser og under dyner. Han udgav i 2009 bogen I søvnens Favn om emnet på Museum Tusculanums Forlag.

Til efteråret arrangerer Folkeuniversitetet i Aarhus, Odense og København en forelæsningsrække med forfatterne til Nattens Gerninger.

Engang uundværlig, i dag glemt!

Engang uundværlig, i dag glemt!

I introduktionsrummet til udstillingen Danmarkshistorier 1660-2000 udstiller Danmarks Nyere Tid nogle af de seneste nyerhvervelser til samlingerne.

To nye ting vises nu i en montre med overskriften ”Engang uundværlig, i dag glemt!” Det er en vifte og et hovedvandsæg, som har tilhørt frk. Beate Albertine Kofoed (1755-1843), gift Sporon. Den unge kvinde havde antageligt viften med til maskeballet på Christiansborg Slot i januar 1772, hvor Dronning Caroline Mathilde, grev Struense og grev Brandt blev arresteret senere på natten.

For en ung pige i 1700 og 1800-tallet var en vifte uundværlig i selskabslivet. Viften skabte lidt luft i en parfumetung dansesal eller en beklumret stue. Den kunne også bruges til at sende tegn til de unge mænd med. Hånden på hjertet og viften op mod øjnene betød: Jeg elsker dig!

Et hovedvandsæg indeholdt velduftende parfume, som kunne overdøve andre personers kropslugt. Den kunne også rumme kamfer, der kunne give frisk luft i næsen ved forkølelser. At besvime yndefuldt med desmerdåsen for næsen var anset for yderst kvindeligt, og gav de unge mænd lejlighed til galant hjælpsomhed overfor den unge kvinde.

Viften og hovedvandsæg bliver udstillet fra den 29. april 2015 til begyndelsen af juni 2015.

Husker du din første skoledag?

Esther og Bertils første skoledag, 2014

Esther og Bertils første skoledag, 2014

I disse dage starter mere end 700.000 børn i skole efter en dejlig lang sommerferie. Enten igen eller for allerførste gang. Den første skoledag er, for mange, en helt speciel oplevelse. Det er starten på et nyt livsafsnit, som på godt og ondt er med til at forme os som mennesker resten af livet. Mange får taget et billede på denne specielle dag og forældrene gemmer det hjemme på loftet, i fotoalbummet eller på mobilen. Nu opfordres de til at finde det frem og uploade det på hjemmesiden http://skole200.dk/foerste-skoledag/
Ved årets udgang overgives et udvalg af billederne til Nationalmuseet, så de kan indgå i museets formidling og forskning. Da der er tale om portrætterede børn, bruger Nationalmuseet billederne til EGET forsknings- og formidlingsbrug, men videregiver IKKE billederne til 3. mand. Billederne vil blive indlemmet i museets billeddatabase og registreret heri. Nationalmuseet har i sin samling en del kulturhistoriske fotografier om skolens liv gennem tiderne. Skole200.dk – indsamlingen af første skoledagsbilleder vil indgå som et fint supplement til den eksisterende samling.
Hjemmesiden http://skole200.dk/foerste-skoledag/ er en del af kampagnen Første Skoledag, som løber af stablen i anledning af 200-året for indførelsen af undervisningspligt i Danmark.

Jul i Klunkelejligheden

Juletræet pyntesJulen er en festlig tid. Det markeres også i Klunkelejligheden. Hvert år i november stilles et juletræ frem i lejligheden, en rødgran ca. 2 m høj. Træet bliver sat i en krukke med vand, beskyttet i en juletræsstol med krydslagt fodstykke. Den er en kopi af en juletræsstol fra klunkehjemmets tid.
Træet, der altid står i spisestuen, pyntes med julepynt fra lejligheden, suppleret med julepynt fra magasinerne i Brede. Allerede 1. søndag i advent kan publikum nyde nogle spændende omvisninger, (se åbningstiderne i folderen om klunkehjemmet og www.natmus.dk).
Den helt unikke pynt fra lejlighedens tid, består af glasfrugter i form af æbler og pære og et par kugler med en stang, smukt omkranset med kruset metalspiraltråde. Disse sarte ting hænger gerne øverst på træet. Så er der den lille hvide mølle, bygget op af ståltråd og vat, også med kruset metalspiraltråde på møllens vinger og korpus. Derudover findes der enkelte lyseholdere der er dekorerede med et lille musikinstrument på ydersiden. Af julepynt der hænger på træet fra lejlighedens tid kan ligeledes nævnes seks istapper i papmache, malet med guldbronze, den kinesisk papirlygte i rødt og hvidt, to mindre kar, formet i træ og syv pænt store dannebrog papirflag, flagene er limet på en tynd træpind.
Juletræer skulle ved århundrede skiftet pyntes meget overdådigst. Derfor er det originale julepynt fra Klunkelejligheden suppleret med andet julepynt fra magasinerne i Brede, det gælder blandt andet julestjernen i toppen i glinsende sølvpapir, et lommeur og en gris i pap, de almindelige glaskugler, et lille hus med snedækket tag og så nogle sjove nisser og julemænd i vat med glanspapirhoveder. De små elektriske pærer illuderer hyggen omkring et tændt træ med hvide og røde glatte stearinlys i forgrunden. Stearinlysene sidder i holder med stang med blykugle i stangens nederste ende.
Naturens grankogler og kræmmerhuse i papir hører også med til et pyntet juletræ fra århundred skiftet.
Således også her i klunkehjemmet. Julepynt
De besøgende i Klunkelejligheden møder også julen andre steder i hjemmet. I herreværelset står en bakke med sherry i en karaffel samt to glas og en lille skål med mundgodt (som naturligvis ikke kan spises). Her er spillekort med jetoner til familiens underholdning i juledagene. I dagligstuen ligger jule- og nytårshilsenerne på bordet.
Førhen blev der sendt mange flere nytårsønsker end julehilsener.
I køkkenet skal man forestille sig, at der gøres klar til bagning af julens kager. Derfor er en vægt et stort fad med træske og et spækbræt med paletkniv stillet frem på køkkenbordet samt et dl. målebæger i mørklilla emalje fra Frederiksværk emaljefabrik. Endelig også en kaffekop til den trætte kokkepige.
Julepynten tages ned en af de første dage i det nye år
Det er overraskende, at der ikke findes et juletræstæppe bevaret i Klunkelejligheden.

Nordisk konference om tekstilindustriens kulturarv

I marts i år blev der på Textilmuseet i Borås, Sverige, afholdt en nordisk konference om tekstilindustriens kulturarv. Konferencen var især rettet imod de problemer der rejser sig, når man vil forsøge at holde kundskaben om gamle maskiner og deres drift ved lige – og formidle den til publikum. Fra Nyere Tid bidrog vi med et oplæg om, hvordan vi på Brede Værk formidler arbejdslivet i tekstilindustrien gennem interaktive film.

Textilmuseet Borås

Der er nu kommet en rapport fra konferencen, med bl.a. resume af de forskellige indlæg. Rapporten kan læses her. Det blev efterfølgende aftalt, at forsøge at etablere et netværk for tekstil-industri-museer i Norden. Interesserede kan læse nærmere herom i rapporten.

Textilmuseet i Borås er i øvrigt et spændende museum, som bl.a. har en stor samling af tekstilmaskiner som fremvises i drift. Det er dog planen, at museet skal flytte fra sin nuværende placering: fremover skal det udgøre en enhed sammen med byens tekstil-højskole, der uddanner designere, tekstilteknikere og -økonomer. Der er med andre ord lagt op til et spændende miljø, hvor kulturarven og nutiden kan mødes. Flytningen finder sted fra september i år, og museet genåbner først i 2014.

Tegningers talenter

Frederik 9.s snøreskoSamlinger og museer udveksler jævnligt ting med hinanden til udstilling eller til magasinering. Måske er der ikke plads på institutionen, måske skal genstandene opbevares bedre? Måske skal genstandene udstilles?
Når en genstand kommer fra én samling til en anden på et andet museum, siger vi at de indgår som depositum.

Tøj og sko, som har tilhørt kong Frederik 9. findes i Nationalmuseets magasiner, som depositum fra De Danske Kongers kronologiske Samling på Rosenborg.
Et par brune snøresko i læder mærket Bally er tegnet op i sort/hvid på det registreringskort, der angiver, at skoene er på magasin eller i udstilling. Skoenes pyntestikninger og sammensyninger træder fint frem på tegningen på registreringskortet. Kong Frederik 9.s snøresko vil derfor være nemme at bestemme med kort og tegning ved hånden.

På nogle registreringskort er tegningerne farvelagte. Det gælder for eksempel for et par herresko i stil med fritidssko. Det sporty look med kraftig sål, snørehuller og lædersnøre er markant. Den rødviolette farve stemmer overens med den virkelige sko. Farverne gør indtryk. De huskes nærmest uden den farvelagte tegning i hånden, men med registreringskort og farvelagt tegning, kan depositummet nemt checkes for lige netop dette par herresko.Farvelagt tegning af snøresko

Man skulle tro, at fotografier er det eneste saliggørende. Men nej, tegninger er mindst lige så gode til at kunne finde de indlånte genstande igen. Det gælder både sort/hvide tegninger og farvelagte tegninger.

For tiden sidder jeg med fingrene nede i registreringskortene, og jeg kan ikke lade være med at blive fascineret af disse og mange andre tegninger.

Kærlige hilsner og kys din …

For bare få år siden var breve, det vi i dag knap så flatterende kalder ”snail mail”, den primære kommunikationsform mellem familiemedlemmer der var adskilt. 

Mange spændende og tankevækkende sager kommer igennem hænderne på os dagligt. Lige nu sidder jeg med en samling breve skrevet fra 1927-1931 fra Istanbul, eller ”Stamboul” som Istanbul – blandt andet – blev kaldt i en periode. Brevene er fra en ung kvinde, der var midlertidigt bosat i den nye republik Tyrkiet med sin søster og svoger (der var ingeniør) og deres børn.  En gang om ugen har Johanne Marie Hassel sat sig ned og skrevet om sine oplevelser og tanker med sort blæk på lyseblåt eller lyslilla papir. Alle brevene var til moderen hjemme i Danmark. Brevene omhandler dagliglivet med søsteren og søsterens børn, om det store hus, om basaren, kolonien af skandinaver de omgikkes og meget mere. Det er breve, der viser et kvindeliv for en udlandsdansker i slutningen af 1920’erne. Samtidigt med dagliglivet er kulturmødet tydeligt, og oplevelserne for både børn og voksne var mange. Brevene er på mange måder et kig bag facaden.

Hanne-Mie, som hun underskrev brevene med, anvendte sin ugentlige korrespondance med moderen som en måde at skabe overblik over ugen og som et talerør for oplevelser og følelser. Selv om det er mere end 80 år siden, brevene blev skrevet, og hvis man ser bort fra, at der var et andet kønsrollemønster i spil med en udearbejdende far og en hjemmegående mor med en søster som selskabsdame og babysitter, er der mange velkendte emner, der går igen i brevene. Fra beskrivelser af en nyfødt baby, børnenes fastelavnskostymer, middagsselskaber, underholdning som fx en tur i biografen og mødet med talefilm, til en sejltur (på Bosperus) samt lokal- og verdenspolitiske hændelser, nye kjoler, amning og slankekure. Alt i skøn forvirring. Brevene er et kik ind i en families liv, ligesom Youtube-klippet af juniors første skridt eller de hyppige sms’er er det for familier i dag. Mediet er et andet, men emnerne er bestemt ikke ukendte.

 

Et stemningscitat, i anledning af foråret:

”Roumeli-Hissar 3. Maj 1929

Min Kære Mor!

Ja, tænk nu sidder vi atter herude, paa dette skønne Sted, og tænk jeg synes her er smukkere end tidligere. Vi nyder alle Forandringen, Børnene jubler rundt i Haven med alle Vennerne, og det bedste af det hele er, at vi har faaet den mest straalende Sommer, vi gaar i Sommerkjoler uden Ærmer, næsten intet Undertøj og store Skyggehatte, jo det lyder vel underligt i Dine Ører, men saadan er her, og saa staar alle Træer i det dejligste Flor og ganske lysegrønne Blade, saa Du kan forstaa det er et herligt Syn udover Slugten mellem de to Taarne og saa det blaa Bosperus;… ”

Juletradition og decemberfødselar

Julen er allevegne i denne tid. Også når det gælder forskningen. I mit arbejde med at indsamle viden om au pairs liv i Danmark er jeg stødt på denne lille historie: Au pair Julia Semyachkina har fødselsdag den 11. december. Hendes ven Vladimir er klassekammerat fra sprogskolen og er ligesom Julia fra Rusland. Vladimir har foræret Julia en nissepige i fødselsdagsgave. Mange decemberbørn vil nikke genkendende til at få fødselsdagsgaver, som har med julen at gøre, for julen er en helt integreret del af vores kultur. Vladimirs gave er samtidig et sjovt og humoristisk indslag mellem udenlandske borgere, der for en tid er i Danmark. På billedet her sidder nissepigen nemlig i sin rød-hvide patchworkkjole mellem rød-hvide danske fødselsdagsflag. På den måde understreger nissepigen både det danske, julens traditioner og det at være decemberfødselar.

Skrevet af Edith Marie Rosenmeier