Julen er en festlig tid. Det markeres også i Klunkelejligheden. Hvert år i november stilles et juletræ frem i lejligheden, en rødgran ca. 2 m høj. Træet bliver sat i en krukke med vand, beskyttet i en juletræsstol med krydslagt fodstykke. Den er en kopi af en juletræsstol fra klunkehjemmets tid.
Træet, der altid står i spisestuen, pyntes med julepynt fra lejligheden, suppleret med julepynt fra magasinerne i Brede. Allerede 1. søndag i advent kan publikum nyde nogle spændende omvisninger, (se åbningstiderne i folderen om klunkehjemmet og www.natmus.dk).
Den helt unikke pynt fra lejlighedens tid, består af glasfrugter i form af æbler og pære og et par kugler med en stang, smukt omkranset med kruset metalspiraltråde. Disse sarte ting hænger gerne øverst på træet. Så er der den lille hvide mølle, bygget op af ståltråd og vat, også med kruset metalspiraltråde på møllens vinger og korpus. Derudover findes der enkelte lyseholdere der er dekorerede med et lille musikinstrument på ydersiden. Af julepynt der hænger på træet fra lejlighedens tid kan ligeledes nævnes seks istapper i papmache, malet med guldbronze, den kinesisk papirlygte i rødt og hvidt, to mindre kar, formet i træ og syv pænt store dannebrog papirflag, flagene er limet på en tynd træpind.
Juletræer skulle ved århundrede skiftet pyntes meget overdådigst. Derfor er det originale julepynt fra Klunkelejligheden suppleret med andet julepynt fra magasinerne i Brede, det gælder blandt andet julestjernen i toppen i glinsende sølvpapir, et lommeur og en gris i pap, de almindelige glaskugler, et lille hus med snedækket tag og så nogle sjove nisser og julemænd i vat med glanspapirhoveder. De små elektriske pærer illuderer hyggen omkring et tændt træ med hvide og røde glatte stearinlys i forgrunden. Stearinlysene sidder i holder med stang med blykugle i stangens nederste ende.
Naturens grankogler og kræmmerhuse i papir hører også med til et pyntet juletræ fra århundred skiftet.
Således også her i klunkehjemmet. 
De besøgende i Klunkelejligheden møder også julen andre steder i hjemmet. I herreværelset står en bakke med sherry i en karaffel samt to glas og en lille skål med mundgodt (som naturligvis ikke kan spises). Her er spillekort med jetoner til familiens underholdning i juledagene. I dagligstuen ligger jule- og nytårshilsenerne på bordet.
Førhen blev der sendt mange flere nytårsønsker end julehilsener.
I køkkenet skal man forestille sig, at der gøres klar til bagning af julens kager. Derfor er en vægt et stort fad med træske og et spækbræt med paletkniv stillet frem på køkkenbordet samt et dl. målebæger i mørklilla emalje fra Frederiksværk emaljefabrik. Endelig også en kaffekop til den trætte kokkepige.
Julepynten tages ned en af de første dage i det nye år
Det er overraskende, at der ikke findes et juletræstæppe bevaret i Klunkelejligheden.
Jul i Klunkelejligheden
Skrevet af 1. november 2012 i Diverse, Formidling, Juletraditioner og samlinger. 0 KommentarerNordisk konference om tekstilindustriens kulturarv
Skrevet af 15. maj 2012 i Formidling og Industrikultur. 0 KommentarerI marts i år blev der på Textilmuseet i Borås, Sverige, afholdt en nordisk konference om tekstilindustriens kulturarv. Konferencen var især rettet imod de problemer der rejser sig, når man vil forsøge at holde kundskaben om gamle maskiner og deres drift ved lige – og formidle den til publikum. Fra Nyere Tid bidrog vi med et oplæg om, hvordan vi på Brede Værk formidler arbejdslivet i tekstilindustrien gennem interaktive film.
Der er nu kommet en rapport fra konferencen, med bl.a. resume af de forskellige indlæg. Rapporten kan læses her. Det blev efterfølgende aftalt, at forsøge at etablere et netværk for tekstil-industri-museer i Norden. Interesserede kan læse nærmere herom i rapporten.
Textilmuseet i Borås er i øvrigt et spændende museum, som bl.a. har en stor samling af tekstilmaskiner som fremvises i drift. Det er dog planen, at museet skal flytte fra sin nuværende placering: fremover skal det udgøre en enhed sammen med byens tekstil-højskole, der uddanner designere, tekstilteknikere og -økonomer. Der er med andre ord lagt op til et spændende miljø, hvor kulturarven og nutiden kan mødes. Flytningen finder sted fra september i år, og museet genåbner først i 2014.
Tegningers talenter
Skrevet af 2. maj 2012 i Bevaring, indsamling, museumshistorie og samlinger. 0 Kommentarer
Samlinger og museer udveksler jævnligt ting med hinanden til udstilling eller til magasinering. Måske er der ikke plads på institutionen, måske skal genstandene opbevares bedre? Måske skal genstandene udstilles?
Når en genstand kommer fra én samling til en anden på et andet museum, siger vi at de indgår som depositum.
Tøj og sko, som har tilhørt kong Frederik 9. findes i Nationalmuseets magasiner, som depositum fra De Danske Kongers kronologiske Samling på Rosenborg.
Et par brune snøresko i læder mærket Bally er tegnet op i sort/hvid på det registreringskort, der angiver, at skoene er på magasin eller i udstilling. Skoenes pyntestikninger og sammensyninger træder fint frem på tegningen på registreringskortet. Kong Frederik 9.s snøresko vil derfor være nemme at bestemme med kort og tegning ved hånden.
På nogle registreringskort er tegningerne farvelagte. Det gælder for eksempel for et par herresko i stil med fritidssko. Det sporty look med kraftig sål, snørehuller og lædersnøre er markant. Den rødviolette farve stemmer overens med den virkelige sko. Farverne gør indtryk. De huskes nærmest uden den farvelagte tegning i hånden, men med registreringskort og farvelagt tegning, kan depositummet nemt checkes for lige netop dette par herresko.
Man skulle tro, at fotografier er det eneste saliggørende. Men nej, tegninger er mindst lige så gode til at kunne finde de indlånte genstande igen. Det gælder både sort/hvide tegninger og farvelagte tegninger.
For tiden sidder jeg med fingrene nede i registreringskortene, og jeg kan ikke lade være med at blive fascineret af disse og mange andre tegninger.
For bare få år siden var breve, det vi i dag knap så flatterende kalder ”snail mail”, den primære kommunikationsform mellem familiemedlemmer der var adskilt.
Mange spændende og tankevækkende sager kommer igennem hænderne på os dagligt. Lige nu sidder jeg med en samling breve skrevet fra 1927-1931 fra Istanbul, eller ”Stamboul” som Istanbul – blandt andet – blev kaldt i en periode. Brevene er fra en ung kvinde, der var midlertidigt bosat i den nye republik Tyrkiet med sin søster og svoger (der var ingeniør) og deres børn. En gang om ugen har Johanne Marie Hassel sat sig ned og skrevet om sine oplevelser og tanker med sort blæk på lyseblåt eller lyslilla papir. Alle brevene var til moderen hjemme i Danmark. Brevene omhandler dagliglivet med søsteren og søsterens børn, om det store hus, om basaren, kolonien af skandinaver de omgikkes og meget mere. Det er breve, der viser et kvindeliv for en udlandsdansker i slutningen af 1920’erne. Samtidigt med dagliglivet er kulturmødet tydeligt, og oplevelserne for både børn og voksne var mange. Brevene er på mange måder et kig bag facaden.
Hanne-Mie, som hun underskrev brevene med, anvendte sin ugentlige korrespondance med moderen som en måde at skabe overblik over ugen og som et talerør for oplevelser og følelser. Selv om det er mere end 80 år siden, brevene blev skrevet, og hvis man ser bort fra, at der var et andet kønsrollemønster i spil med en udearbejdende far og en hjemmegående mor med en søster som selskabsdame og babysitter, er der mange velkendte emner, der går igen i brevene. Fra beskrivelser af en nyfødt baby, børnenes fastelavnskostymer, middagsselskaber, underholdning som fx en tur i biografen og mødet med talefilm, til en sejltur (på Bosperus) samt lokal- og verdenspolitiske hændelser, nye kjoler, amning og slankekure. Alt i skøn forvirring. Brevene er et kik ind i en families liv, ligesom Youtube-klippet af juniors første skridt eller de hyppige sms’er er det for familier i dag. Mediet er et andet, men emnerne er bestemt ikke ukendte.
Et stemningscitat, i anledning af foråret:
”Roumeli-Hissar 3. Maj 1929
Min Kære Mor!
Ja, tænk nu sidder vi atter herude, paa dette skønne Sted, og tænk jeg synes her er smukkere end tidligere. Vi nyder alle Forandringen, Børnene jubler rundt i Haven med alle Vennerne, og det bedste af det hele er, at vi har faaet den mest straalende Sommer, vi gaar i Sommerkjoler uden Ærmer, næsten intet Undertøj og store Skyggehatte, jo det lyder vel underligt i Dine Ører, men saadan er her, og saa staar alle Træer i det dejligste Flor og ganske lysegrønne Blade, saa Du kan forstaa det er et herligt Syn udover Slugten mellem de to Taarne og saa det blaa Bosperus;… ”
Juletradition og decemberfødselar
Skrevet af 20. december 2011 i Au pair, Formidling, Fødselsdagstraditioner, Gavegivning, Juletraditioner og indsamling. 0 Kommentarer
Julen er allevegne i denne tid. Også når det gælder forskningen. I mit arbejde med at indsamle viden om au pairs liv i Danmark er jeg stødt på denne lille historie: Au pair Julia Semyachkina har fødselsdag den 11. december. Hendes ven Vladimir er klassekammerat fra sprogskolen og er ligesom Julia fra Rusland. Vladimir har foræret Julia en nissepige i fødselsdagsgave. Mange decemberbørn vil nikke genkendende til at få fødselsdagsgaver, som har med julen at gøre, for julen er en helt integreret del af vores kultur. Vladimirs gave er samtidig et sjovt og humoristisk indslag mellem udenlandske borgere, der for en tid er i Danmark. På billedet her sidder nissepigen nemlig i sin rød-hvide patchworkkjole mellem rød-hvide danske fødselsdagsflag. På den måde understreger nissepigen både det danske, julens traditioner og det at være decemberfødselar.
Skrevet af Edith Marie Rosenmeier
Til inspiration i en travl tid
Skrevet af 14. december 2011 i Diverse, Formidling, indsamling og samlinger. 0 KommentarerEt ’julet’ eksempel fra en af årets indførte genstande:
Familier fejrer jul på forskellig måde. Hvert år op til jul er der alenlange artikler i aviser og blade med julepynt og reportager med hjemmelavet og købt julepynt. Mange familier har deres egne traditioner, som kræves opretholdt, for at det bliver jul for netop dem.
På fotografierne ses eksempler fra en serie julebøger produceret i perioden 1937-1963. I begyndelsen blev bøgerne lavet til drengen Jørgen af hans stedmor (Butte), men efterhånden blev det til en del af en juletradition i den pågældende familie. Hvert år har sin bog til at bidrage til, at julefreden sænker sig. Med udklip, digte og småtegninger blev der skabt tableauer, i en form for decoupage, som læseren kunne fordybe sig i. Der er nisser, snelandskaber, trolde og juletræer. Men der er også henvisninger til det liv, som familien var en del af. Eksempelvis var Jørgens far skibsentusiast og havde sejlet jorden rundt, så ofte er der et skibstableau i bøgerne.
Bøgerne vidner om en flittig og kreativ kvinde/familie, som havde et syn på julen med fordybelse og ro for øje – ro og tålmod til at producere bøgerne og ideen om at læseren af bogen kunne fordybe sig og finde ro i julens tableauer, i Buttes årlige julebog. Familien fortæller, at de især husker den lune stue med de røde plysmøbler og chatollet, hvor udklip blev gemt og samlet hele året, så julebogen kunne blive lavet.
God jul.
Skrevet af Anne-Mette Marchen Andersen
Julestjerner
Skrevet af 13. december 2011 i Diverse, Formidling, museumshistorie og samlinger. 0 Kommentarer
Julestjerne fra øst-skåne
Ordet får os til at tænke på smukke røde planter eller stjernen i toppen af træet. Men i ældre tider var julestjernen først og fremmest en stor stjerne, som blev båret rundt mellem gårdene i landsbyen af landsbyens børn og unge helligtrekongers aften. Foran hvert hus eller gård sang de så en julevise eller salme og fik som tak herfor gaver af folkene i huset.
Da Dansk Folkemuseums stifter Bernhard Olsen i 1885 åbnede 12 rum med stuer og andre genstande, som kunne fortælle om tidligere generationers liv og hverdag blandt bønder og købstadsfolk, havde han også indsamlet en del genstande, som stammer fra de gamle danske landskaber: Skåne, Halland og Blekinge. Blandt disse var denne julestjerne fra egnen nord for Ystad, som består af et pindestativ, hvorover man har udspændt papir, dekoreret med kolorerede billeder.
Julestjerne fra Ebeltoft
Også i Danmark har man kendt til skikken, og på sine steder, Agersø fx, bar man masker under helligtrekongers-løbet, som det kaldtes. Bag maskerne kunne man drille hinanden, få luft for frustrationer og komme frem med synspunkter, det ellers ville have været ubekvemt at aflevere. Måske lidt i stil med moderne tiders julefrokost, hvor det er den gensidige indtagelse af alkohol, som kan få os til at glemme konventionerne?
skrevet af Annettte Vasström
Au pair-projektet er afsluttet
Skrevet af 31. marts 2011 i Formidling, Forskning og indsamling. 0 Kommentarer
Indsamlingen af oplysninger, billeder og dokumentation under projektet ”Au pair i dag i Danmark” er nu afsluttet.
Indsamlingen ønskede fra starten at gøre brug af sociale digitale medier for at komme i dialog med brugere af internettet og blive aktiv samtalepartner med au pairer og interesserede i au pairer.
Blogindlæggene har vist nye billeder af au pairer især i fritiden og formidlet oplysninger for eksempel om hvor mange og hvem au pairerne var, om rammer omkring au pair – ordningen som lovgivning og om au pairers kulturmøder med dansk kultur. Artiklerne på bloggen har givet anledning til kontakt med Nationalmuseet og indsamleren.
Tak til bloggere og kommentatorer for interesse i au pair – projektet.
The collection of material of au pairs today in Denmark is now closed.
The collection wished from start to use social digital medies to get in dialogue with users of the web, au pairs and other interested people.
The blogposts have shown new photos of au pairs especially during their free time og told facts about the au pairs, about frames of the au pair-arrangement, about legislation and cultural meetings of au pairs with Danish culture.
The articles on the blog have given contacts to the National Museum and the collector.
Thanks to bloggers and commentators for their interest in the au pair-project.
Kære Casper
Tusind tak for dit tips, indsamlingen er egentlig stoppet – magasinerne
bugner allerede og vi bliver nødt til at holde et sted, men det ville da
være sjovt at smage på den whisky.
Atter takker jeg for din henvendelse.
Mange venlige hilsner
Nathalia
Au pair og tro
Skrevet af 23. december 2010 i Debat, Formidling, Forskning, Religion og indsamling. 1 Kommentar
Ikoner hører til tidligere au pair Galyna Bilas personlige ejendele. Ikonerne er medbragt fra Ukraine, Galyna Bilas oprindelsesland. Ikonerne ses ikke umiddelbart på reolen. Et trosforhold er et personligt anliggende og modsat andre emner på reolen som fotos af familien og souvenirs fra rejser, står de ikke helt fremme. Men de er der, skåret ud i træ og med billede af jomfru Maria på. Ikonerne er symboler på Galyna Bilas trosforhold, hvor hun bekender sig til den kristne ortodokse kirke.
Au pairer finder ofte glæde i deres tro. De markerer deres trosforhold ved at have ikoner på værelset, at gå i kirke og ved at deltage i religiøse og sociale fællesskaber i menighederne omkring kirker. Tro er et personligt anliggende som au pairen også kan skabe rum om ved at følge gudstjenester på pod casts på nettet. Filippinske au pairer følger for eksempel messer på www.pinoy24.tv
Fotoet af Galyna Bila er optaget juni 2010 af fotograf Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet.