Filipino Aupairs. Kilde: Babaylan-Denmark Muir Jover Illustration til artikel “RP lifts ban on Aupair bound to Denmark”.
En filippinsk au pair er nu sikret bedre rettigheder, når hun migrerer for at blive au pair i Danmark. Det er nu fra 1.september 2010 tilladt at rejse ud af Republikken Filippinerne for at blive au pair i Danmark. Et forhold, som organisationen Babaylan Denmark, der arbejder for sikring af rettigheder for filippinske migranter, viser sin tilfredshed med i tegningen. Fra juni i år havde Filippinerne ophævet forbuddet mod at at rejse ud for at blive au pair i Norge.
Hvordan kan det være, at der overhovedet var et forbud mod at blive au pair i Danmark? Den filippinske regering mente, at den danske au pair-ordning ikke sikrede filippinske au pairer nok rettigheder i Danmark i tilfælde af sygdom, ulykke eller dødsfald i Danmark. Det var for eksempel ikke nødvendigt for danske værtspar at tegne forsikring, som dækkede udgifterne til en hjemrejse før tiden for eksempel i tilfælde af alvorlig sygdom hos au pairen. Au pairen måtte så blive i Danmark.
Forhandlinger mellem den danske regering og den filippinske regering, er endt med at værtsfamilierne skal sørge for tre forhold.
- Værtsfamilien skal tilmelde au pair-personen til den danske sygesikring
- Værtsfamilien skal tegne en forsikring, der dækker udgifterne til en rejse hjem før tiden inden for au pairens ophold ifølge kontrakten og
- Værtsfamilien skal sørge for gratis kost og logi og passende pleje før hjemrejse før tiden, hvis en au pair-person bliver alvorligt syg og skal tilbage til Filippinerne
Det er forbedringer som har gjort, at Filippinerne har ophævet forbuddet mod at tage til Danmark som au pair fra Filippinerne. Landene Danmark og Filippinerne er enige om at filippinske au pair-personers velfærd i Danmark er blevet forbedret med de nye regler, som er gældende nu.
Jura har betydning for au pair-institutionen. Lovgivning er vigtig, for at au pairer og værtsfamilier kan kende til deres rettigheder. Det gælder, når værtsfamilier og au pairer søger hinanden over nettet. Det gælder, når au pairer rejser ud af deres hjemlande for at migrere til det land, hvor de har fået opholdstilladelse som au pair. Det gælder under opholdet i værtsfamilierne, hvor au pairer og værtsfamilier efterlever au pair-kontrakten i praksis.
Au pair-projektet, som forsker i au pairer i dag i Danmark undersøger også lovgivningens betydning for au pairer i dagligdagen i arbejdet og i fritiden. Ændringerne betyder, at der skal stilles nye spørgsmål i interviews og spørgelister til filippinske au pairer, som migrerer til Danmark, efter at ændringerne er trådt i kraft. Spørgsmål som for eksempel handler om, hvordan ændringerne giver nye muligheder i at rejse ud fra Filippinerne til Danmark som au pair og om efterlevning af rettighederne mod større tryghed i au pair-ordningen.
Julen er allevegne i denne tid. Også når det gælder forskningen. I mit arbejde med at indsamle viden om au pairs liv i Danmark er jeg stødt på denne lille historie: Au pair Julia Semyachkina har fødselsdag den 11. december. Hendes ven Vladimir er klassekammerat fra sprogskolen og er ligesom Julia fra Rusland. Vladimir har foræret Julia en nissepige i fødselsdagsgave. Mange decemberbørn vil nikke genkendende til at få fødselsdagsgaver, som har med julen at gøre, for julen er en helt integreret del af vores kultur. Vladimirs gave er samtidig et sjovt og humoristisk indslag mellem udenlandske borgere, der for en tid er i Danmark. På billedet her sidder nissepigen nemlig i sin rød-hvide patchworkkjole mellem rød-hvide danske fødselsdagsflag. På den måde understreger nissepigen både det danske, julens traditioner og det at være decemberfødselar.
