Praktitis i den digitale kultursektor – seminar på Biblioteksskolen

Mona Lisa

Mikkel Thelle deltog forleden i et seminar på Biblioteksskolen, hvis udgangspunkt var uomgængeligt sympatisk: Vi behøver et overblik, metodisk, teoretisk og strategisk, over hvad der foregår i det digitale kulturlandskab. Det stigende fokus på digitale løsninger i kultursektoren har affødt et ophobning af projekter, der lever deres eget, praktiske liv – der er gået praktitis i Danmarks kultursektor.

Spørgsmålet er så, hvordan kureres denne lidelse? Charlotte S. H. Jensen opfordrede til at tænke digital udvikling som noget kornisk uafsluttet, en “forever beta”-holdning, jeg kan tilslutte mig, bortset fra det forhold, at intet i praksisk kan fungere under konstant, trinløs udvikling. Her kom et interessant perspektiv fra den norske ABM-deltager Gunnar Urtegaard, der efterlyste en IT-udviklingskultur på de norske institutioner. Et begreb, der udpeger et klart succeskriterium for de danske kulturinstitutioner også.

Hvilke felter bliver de nye slagmarker for udviklingen, var også et omdrejningspunkt. Formidlingen, sagde Hans Dam-Christensen – kunsthistoriker og forskningsleder på et program for videnskultur og -medier på benævnte Biblioteksskole – er det nye felt. Hvor 90’erne har set et fokus på registrering og tilgængeliggørelse, var det nu nye, innovative formidlingsformer, der tiltrak midler og opmærksomhed. HDC kom også ind på diskussionen af museumsgenstande i det virtuelle rum, hvor man kan få andet og mere end ved selvsyn af de “virkelige” artefakter på museerne. Et eksempel var Mona Lisa, som kan ses på mange virtuelle måder, der kan måle sig med Louvres glasindpakkede version. Netmediernes rolle blev også bragt i spil af medieforsker på BS Jack Andersen.
Med Arbejdermuseets “Danmark for Folket” som case viste han, hvordan oprindelige kilder gennem en remediering gik fra beretning til levn, med et godt gammelt kildekritisk begreb.

I diskussionen blev fremhævet Tidens Tøj som et godt eksempel på et website, der tilførte nye lag af betydning til de fysiske genstande – dragterne – som man ikke har adgang til i den fysiske virkelighed.

Uden egentlige konklusioner men med et indblik i det digitale kulturlandskab, set fra Bibilioteksskolen og omegn, gik vi tilfredse hjem. Alt i alt en interessant dag, hvis funktion også var at kvalificere en senere udgivelse af en ikke-digital antologi om digitalisering af kulturarven.

1 Kommentar til “Praktitis i den digitale kultursektor – seminar på Biblioteksskolen ”


  1. 1 charlotteshj 14. juni 2008 kl. 12:37

    Jeg er faktisk enig i din modificering ifht. mit indlæg. For selvom jeg godt vil bekende mig til “forever beta”, så er det jo klart nok, at også dette må kvalificeres. Vi må have en idé om, hvor vi vil hen – udover at vi bare skal “derudad” 😉 Har man ikke det kan der jo komme til at mangle ret meget strategi i det vi laver.

    Jeg mener, at dialog godt kan være et mål i sig selv, i hvertfald i et vist omfang. Og jeg har ikke selv tænkt det helt igennem, men måske er det, der er brug for, et øget fokus på etaper og delmål på en vej, som vi aldrig ser enden af.

    Målet er et sted i horisonten, som hele tiden flytter sig. Men det synes jeg ikke skal være det samme som, at man undlader forsøg på at indkredse og beskrive det og definere meningsfulde skridt på vejen… altså den digitale strategi.

Efterlad en kommentar