Her og nu: Brød i Norden

– et nyt forsknings- og formidlingsprojekt i NORSAM-regi

Som formand for Norsam, netværk for samtidsdokumentation og forskning i Norden, har jeg været mMit eget hjemmebag. Foto: Lykke Pedersen, 2010ed til at igangsætte et nyt projekt, der skal stimulere museernes kreative udforskning af brød i Norden som en del af samtidskulturen. Projektet skal samtidig danne grundlag for at eksperimentere med brugen af digitale medier i formidlingen. Brød har været og er en central del af den daglige kost i Norden. Brød kan forstås både som konkret, nært og hverdagsligt, noget man nærmest tager for givet, men man kan også udvide perspektivet: I en global kontekst er muligheden for at vælge mad ikke givet. På verdensplan trues 850 millioner mennesker af sult.

Brød i Norden vil bestå af en række mindre delprojekter over hele Norden. Delprojekterne skal kaste lys over forhold som er aktuelle og angår folk i dag. I hvert delprojekt vil der indgå et afgrænset stykke feltarbejde på mikroniveau. EkAn’hjort bager rugbrød på Ansgård ved Kjølvrå. Foto: K. Uldall, 1929sempler kan være en husholdning, et bageri, en butik, et alderdomshjem, et fængsel mm.

Hvert delprojekt vil resultere i en digital fortælling, som bygges op ved hjælp af fotografier, video, lyd og tekst. Formidlingen vil ske fra en fælles webside. Der vil i projektperioden blive afholdt to fælles seminarer (workshops) om digital dokumentation og formidling, det første i Malmö april 2010 og det andet i efteråret 2010 i København. Et slutseminar vil blive afholdt i foråret 2011.

Jeg vil løbende orientere om projektet her på bloggen.

4 Kommentarer til “Her og nu: Brød i Norden ”


  1. 1 Bi Skaarup 9. april 2010 kl. 14:55

    Jeg arbejder netop i disse uger på en bog om brødets kulturhistorie i Danmark. Det ender med en fortælling om kornet og brødet fra bondestenalder til franskbrødstiden i slutningen af 1800-årene, og med den i hånden vil man kunne bage sig igennem historien.

  2. 2 Lykke L. Pedersen 15. april 2010 kl. 13:59

    Din historiske brødbog lyder rigtig spændende. Vores arbejde begynder med samtidsdokumentation, men selvfølgelig også med et historisk perspektiv. Følg vores arbejde her på bloggen med at oprette “Brødbanken”!

  3. 3 palle kjær 13. august 2010 kl. 00:11

    jeg søger oplysning om hvorfor brøddej altid bliver bagt -opvarmet

  4. 4 Lykke L. Pedersen 16. august 2010 kl. 13:47

    Kære Palle Kjær
    Tak for din kommentar på bloggen! Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål. Du kunne måske skrive, hvad der får dig til at stille spørgsmålet?
    Rå dej (i det hele taget rå mel) er ingen fornøjelse, og det ligger jo ligesom i konceptet, at brød skal bages!
    De bedste hilsner fra Lykke L. Pedersen

Efterlad en kommentar