Tamilske huse i Tranquebar

Tamilsk husTranquebar var en dansk koloni – sådan kender vi historien. Men det er ikke ensbetydende med, at det var en dansk by. Danskerne havde bygget et fort, en bymur og en række huse i mere eller mindre europæisk stil, som husede de 200-300 danskere og andre europæere, der boede i byen. Men befolkningen bestod i langt højere grad af indere, først og fremmest tamiler. Befolkningstallet var mellem 3000 og 4000. Hvis man skal prøve at forestille sig byen Tranquebar i 1700-og 1800-tallet, skal man altså ikke tro, at det var en europæisk by midt i Indien. Det var i langt højere grad en tamilsk landsby med et europæisk kvarter. Og det var ikke kun europæerne der havde store fine huse. Selv om en stor del af befolkningen var bønder og fiskere, hvoraf flere har boet i små hytter, så var der også mere velhavende tamiler, både jordejere, håndværkere, handelsfolk og embedsmænd, som boede i finere stenhuse bygget i traditionel tamilsk stil. Sådanne huse præger stadig bybilledet i meget høj grad – suppleret med nyere betonhuse, hytter bygget i palmeblade og de europæiske huse fra kolonitiden. Hvis du kommer til Tranquebar, så tag dig tid til at iagttage disse traditionelle tamilske huse. De er alle bygget med en overdækket veranda båret af tynde søjler omkring indgangspartiet. Goldschmidt's StreetDertil kommer nogle meget smukke rødbrune tegltage og en indretning, der altid inkluderer små åbne gårde omgivet af søjlegange. Nogle af husene er sat i stand og mere eller mindre ført tilbage til deres oprindelige udseende, og er tilmed offentligt tilgængelige. Dette gælder blandt andet det, som huser vores samarbejds-partner INTACHs kontor, og et, der er indrettet som hotel.

0 Kommentarer til “Tamilske huse i Tranquebar ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar