Beretninger fra Kap Farvel

 

Narsarmijit, også kendt som Narsaq Kujalleq (på dansk: Frederiksdal)

Narsarmijit, også kendt som Narsaq Kujalleq (dansk: Frederiksdal)

Kap Farvel i det sydligste Grønland er i dag kendt som et område med et barsk klima, hyppige storme og en fåtallig befolkning. Men for 100 år siden lå her 11 bopladser, hvis samlede befolkning var på 600 mennesker og dermed udgjorde 5 % af den samlede befolkning i datidens Grønland.  I de følgende årtier blev området affolket. Folk flyttede eller blev forflyttet og omkring 1950 var der kun to bopladser tilbage.

Fotografiet her er fra Narsarmijit, også kendt som Narsaq Kujalleq. Narsarmijit er i dag den sydligste bygd i Grønland og har ca. 125 indbyggere. I midten af billedet ses kirken, der er bygget omk. 1830 af den tyske mission Brødremenigheden. Op igennem 1800-tallet var Narsarmijit en af de centrale bebyggelser i Kap Farvel området, men mistede efter 1900 efterhånden sin indflydelse.

Til sommer gennemfører jeg en undersøgelse i den sydlige del af Grønland. Jeg vil indsamle beretninger om de begivenheder, der fandt sted dengang. Personer, der enten selv voksede op i Kap farvel området og oplevede at flytte, eller efterkommere, der har fået fortalt om begivenhederne, vil blive interviewet. Formålet er at sikre materiale, der fortæller historien, som den er blevet set og erindret af personer, som var øjenvidner til flytningerne. Beretningerne kommer til at supplere andre kilder til selve flytningerne og omstændighederne bag. Interviewundersøgelsen gennemfører jeg i samarbejde med studerende fra Afdeling for Eskimologi, Københavns Universitet, og Institut for Kultur og Samfund, Ilisimatusarfik i Nuuk, Grønland, samt de lokale museer i Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq.

Undersøgelsen er del af et større forskningsprojekt, der omhandler Sydgrønlands historie 1900-1950. Projektet har fokus på de samfundsmæssige konsekvenser af overgangen fra fangst til fiskeri. Projektet er en del af Nationalmuseets satsningsområde Nordlige Verdener.

4 Kommentarer til “Beretninger fra Kap Farvel ”


  1. 1 Edith Marie Rosenmeier 5. marts 2010 kl. 13:59

    Det ser vel nok grønlandsk ud på billedet, som synes at passe ind i vores billeder af en grønlandsk bebyggelse i landskabet. Jeg kunne godt tænke mig at høre om jeres interviews og metoder. Er det kvalitative interviews og hvor mange interviewpersoner planlægger I at møde? Et spændende aspekt er også klima og klimaændringer over tid for jer fx 100 år. Spørger I ind til klimaændringer og om informanternes holdning til, hvordan klimaændringer kommer til. Er klimaændringer fx naturens værk eller er de kulturelt betingede og skabt af folk.

  2. 2 Einar Lund Jensen 8. marts 2010 kl. 10:16

    Formålet med undersøgelsen er at indsamle erindringer om nogle flytninger i Kap Farvel området i 1940’erne og til og med 1951.
    Den sydlige del af Kap Farvel området blev ved disse flytninger totalt affolket, en del af befolkningen flyttede til de to nordligere beliggende bopladser i området, bl.a. Narsarmijit, som ses på billedet, mens andre flyttede helt ud af området.
    Vi vil gennemføre en undersøgelse med kvalitative interviews.
    Antallet af interviewpersoner er ikke fastsat og afhænger også af, hvor mange personer vi kan få kontakt til, som enten selv har oplevet disse flytninger, eller på anden vis har overleveringer derfra, men vi regner med i hvert fald 20-30 personer.
    Disse flytninger og omstændighederne bag dem er meget lidt belyste, og en af projektets delopgaver er at forsøge at rekonstruere, hvad der skete. Det vil kunne ske med skriftlige kilder fra koloniadministrationen, diskussioner i de daværende grønlandske politiske organer og artikler i grønlandske aviser. Med interviewundersøgelsen vil vi skaffe yderligere materiale, der kan give yderligere information og aspekter til den overordnede problemstilling. Desuden kan den bidrage med oplysninger om, hvordan de folk, der flyttede eller blev flyttet, selv oplevede begivenhederne, og de vil på denne måde kunne blive inddraget som en del af historien om flytningerne.

  3. 3 Edith Marie Rosenmeier 8. marts 2010 kl. 12:01

    På hvilke sprog eller hvilket foregår interviewundersøgelsen grønlandsk og dansk eller begge dele.

  4. 4 Einar Lund Jensen 8. marts 2010 kl. 12:08

    Alle interviews vil foregå på grønlandsk. Ud over undertegnede vil holdet, der skal interviewe folk, bestå af studerende fra henholdsvis Afdelingfor Eskimologi på Københavns Universitet og Institut for Kultur og Samfund på Ilisimatusarfik, Universitetet i Nuuk.

Efterlad en kommentar