En rigtig isvinter

Skrevet af Niels Kold Olesen og Lykke Lafarque Pedersen
Isbryder på StorebæltSelvom isbryderne ikke har været i gang denne vinter, har den for mange været lang og kold. Nogle kan endnu mindes de kolde vintre i 1940’erne, og rigtigt mange husker dem fra 1980’erne.

Nationalmuseet fik for nylig tilsendt en lille samling af fotografier, postkort og biografprogrammer, der bl.a. også indeholdt mange vinterbilleder med sne og is. Fotografierne stammer alle fra forskellige fotografer i Nyborg, og nogle viser tydeligt en situation, hvor sejlads er vanskeliggjort af ismasserne, og isbryderen har været i aktion.

Storebæltsfærgen Nyborg samt isbådeSandsynligvis er det Storebæltsfærgen M/F Nyborg, bygget i 1931, der sidder fast i isen. Den har opgivet at komme i havn, så passagererne er blevet sat af for selv at gå ind til Nyborg. Som det fremgår af billederne, anvendes en række mindre både som slæder.

Helt tilbage til Chr. IV’s tid har man sikret posttransport over Storebælt i tilfælde af isvintre, hvilket udviklede sig til en egentlig isbådstjeneste. Denne var altid i beredskab og overtog ansvaret for især posttransporten over bæltet, når der ikke kunne sejle skibe. På begge sider af bæltet, det vil sige i Halsskov og Knudshoved, var der isbådsstationer, som rummede disse lette specialbyggede fartøjer. Disse havde meder under, så de kunne skubbes på isen, men selvfølgelig også kunne sejle, når man skulle passere våger eller åbne sejlrender.

Staten besluttede i 1937 at nedlægge isbådstjenesten, fordi man nu anså såvel færgerne som de daværende isbrydere for at være så stærke, at de ville kunne sejle fra havn til havn, selv om det blev isvinter. De tilbageværende isbåde blev solgt, og en gruppe fiskere fra Korsør købte angiveligt en del af dem. Der kom kun til at gå få år, for det igen blev isvintre, og det så strenge, at færgerne netop ikke kunne sejle fra havn til havn. De driftige fiskere benyttede lejligheden til med statens gamle isbåde at tjene lidt ekstra penge på at hjælpe færgepassagererne.Korsørfiskere, der trækker en isbåd

Årstallet kan være enten 1939-40, 1940-41 eller 1941-42, der alle var isvintre. Muligvis ser beklædningen lidt ældre ud, men kan hænge sammen med, at det er meget koldt, så alle er pakket godt ind i varme vinterfrakker, der ikke nødvendigvis er moderigtige. Mest sandsynligt er billederne fra en af de to første isvintre, der gav anledning til, at DSB bestilte en særligt kraftig isbryder, Holger Danske, som blev leveret i 1942. Den var siden med til at sikre færgefarten. Det mindre fartøj med kraftig røg op af skorstenen, må antages at være en isbryder eller slæbebåd, som forsøger at bryde færgen fri, men næppe Holger Danske, da denne netop var kraftig nok til at bryde isen, hvilket ikke ser ud til at være tilfældet her.

Storebæltsfærgen Nyborg og en slæbebådSituationen er blevet ”frosset”, og postkortene befinder sig nu i museets varetægt.

11 Kommentarer til “En rigtig isvinter ”


  1. 1 Carsten 19. november 2010 kl. 14:23

    Vi kan godt forberede os på at isvinteren er på vej tilbage. Solen har været været lav på solpletter og derfor givet mindre elektro magnetisk stråling hvilket har givet kolde vinterer i 2009 og nu i 2010. Om solpletterne kommer i gang snart er lidt en gåde. pletterne skulle have “startet op” for nogle år siden og har dermed brudt med den 11 års cyklus solen normalt går igennem. Nogle forskere snakker ligefrem om en ny istid.

    At solen styrer jordens klima byrde ikke komme som en overraskelse. Menneskets rolle er utrolig lille hvis ikke ligefrem totalt uden betydning.

  2. 2 Jens Hjorth Hansen 22. januar 2011 kl. 21:08

    Færgen på billederne er M/F. Korsør – bygget 1927 som den første 3 sporede jernbanefærge til Storebæltsoverfarten – iøvrigt også den første motorfærge på samme overfart.

  3. 3 Finn Stendevad 26. januar 2011 kl. 18:19

    Kan det bekræftes eller afkræftes, at kaptajn vilhelm Ibert Passer var styrmand/kaptajn på “Holger Danske”

  4. 4 Lykke L. Pedersen 17. marts 2011 kl. 16:14

    Kære Finn Stendevad.

    På Nationalmuseet har vi desværre ikke oplysninger om besætningen på “Holger Danske”, som var statsbanernes isbryder. Du kan muligvis få oplysninger ved at henvende dig til statsbanerne. Endelig er der et lille radioprogram om isbryderne, bl.a. fra “Holger Danske” i 1947, hvor overstyrmanden udtaler sig. Det kan høre på denne adresse:

    http://www.dr.dk/P1/Stedsans/Udsendelser/2010/01/12170544.htm

    Hvis der er nogle, der ligger inde med oplysningerne, hører vi det gerne.

    Med venlig hilsen

    Lykke L. Pedersen

  5. 5 Ronald Green 5. februar 2012 kl. 13:46

    Davs — Jeg er født i 1935, og husker de kolde vintre i 40,ne.

    Jeg boede i Roskilde.. Og mindes at Roskilde Fjord altid var frosset til.. Så der var mange Isbåde ude på Fjordens Is.

    En speciel ting var at Kong Christian d.10 nød at sejle Isbåd, og jeg har set ham flere gange i en meget stor båd, hvor der kunne sidde ca. 4 mand i,men jeg savner billeder derfra.

    Så en lille Bøn, er der mon nogen der ved hvor de kan findes, jeg leder stadig på nettet, men intet held indtil nu.

    mvh. Ronald Green

  6. 6 Bent Frank Mikkelsen 3. december 2012 kl. 13:25

    Jeg er født 1930 og er opvokset i Nyborg, og har oplevet de isvintre, der var under krigen, hvor færgefarten måtte indstilles p.gr. af isskruninger, der især samlede sig omkring Knudshoved og inde i Nyborg Fjord.
    De isbrydere, der blev bugt dengang var henholdsvis “Storebjørn” og “Lillebjørn”. Vi knægte var altid nede på havnen i Nyborg for at se, når de var inde i havnen – vel sagtens for at proviantere.

    Ligeledes har jeg været ude og se på når isbådstransporterne startede fra Knudshoved med retning mod Sprogø – for senere at fortsætte til Korsør. Jeg mener jeg har været 12-13 år dengang.

    Kom senere ind hos DSB,s færgefart, og sejlede i maskinen med Isbryderen “Holger Danske”. Var med den aften, da Bifærgen “Broen” sejlede ind i seden på “Holger Danske” – uheldigvis på et sted, så hoveddamprøret fra kedlerne til dampmaskinerne blev ramt, og 2 mand på kedelpladssen blev dræbt skoldet ihjel. En overfyrbøder og fyrbøderaspirant.

    Jeg tror ikke at der nogensinde at Vilhelm Ibert Passer har været Kaptajn på “Holger Danske”. Det var DSB-personale der sejlede her. Passer var hos Statens Istjeneste.

  7. 7 Sten Andersson 12. maj 2014 kl. 10:03

    Ibert Passer (skuespilleren Dirch Passers far) var förste kaptajn på “Elbjörn”, bygget i 1953.

  8. 8 Annette 27. september 2014 kl. 09:56

    Er født i 1934

    En aften vækker min far mig, tager mig på armen, lukker hoveddøren op og et syn af vidunderlig skønhed viste sig så stærkt, at jeg her 80 år gammel ser det for mig.
    En blinkende HVID VERDEN, stjerneklar, glitrende, eventyrlig!
    Jeg tror ikke en vind rørte sig, hvor længe vi blev ved med at se på det husker jeg ikke.

    Det er grunden til at jeg i dag er på denne side, for at finde ud af hvad år det kan have været.
    Jeg har rejst meget og stået på ski i Norge og Sverige, men intet kan sammenlignes med det syn.

  9. 9 Lykke L.Pedersen 29. september 2014 kl. 12:58

    Kære Annette.
    Tak for henvendelsen til Nationalmuseet.
    Det lyder som en helt fantastisk oplevelse, som er blevet et livsminde. Der må jo have været et helt særligt vinterfænomen, som din far har syntes, du skulle opleve. Kan det have været i de kolde krigsvintre? Måske vores læsere kan hjælpe? Har nogen oplevet noget lignende?

    Med venlig hilsen
    Lykke L. Pedersen

  10. 10 Rita Eustace 1. august 2015 kl. 20:01

    Min Farmor skriv i sine “Liveserindringer”:
    Det skete også undertiden, at Storebælt frøs til, så posten og de få passagerer, der skulle over, måtte sættes over med isbåde en gang dagligt med mellemstation på Sprogø for at hvile og indtage et måltid. Når bådene så omsider ankom til Knudshoved molen, blev passagerer og post kørt med et lille tog til Nyborg. Der var ingen isbrydere dengang, derfor frøs Storebælt lettere til i hårde vintre.

    (Indskudt senere beretning)

    Jeg har selv en gang som voksen været med på en isbådetur i 1922. Men da gik isbryderne og holdt vandet åbent ved stadig at bakke og støde frem mod isen skiftevis. Jeg gik da i isbryderen ved 10 tiden i Korsør sammen med mange rejsende. Det var jo ikke nogen helt behagelig sejltur med den stadig bakken tilbage og støden frem, og til sidst ved 15-16 tiden kunne den ikke mere, og vi blev alle beordret at gå ad lange stiger ned fra isbryderen til isen, og vi så besked om, hvilken båd, vi skulle gå ved siden af, så vi kunne komme op i den, hvis der var en våge eller revne i isen, vi skulle over. Der var godt et par timers gang ind til Knudshoved mole, og isen var meget ujævn og knudret, men heldigvis havde jeg galocher på.

  11. 11 Lykke L.Pedersen 3. august 2015 kl. 09:59

    Kære Rita Eustace.
    Hjertelig tak for den fine beretning til Nationalmuseet fra din farmors erindringer om isvintre på Storebælt. Det er et åbenbart et minde, der har sat sig fast hos de, der har oplevet det.
    Med venlig hilsen
    Lykke L. Pedersen

Efterlad en kommentar