Danmarks Nyere Tid

Skrevet af Niels Kold Olesen og Lykke Lafarque Pedersen
Selvom isbryderne ikke har været i gang denne vinter, har den for mange været lang og kold. Nogle kan endnu mindes de kolde vintre i 1940’erne, og rigtigt mange husker dem fra 1980’erne.

Nationalmuseet fik for nylig tilsendt en lille samling af fotografier, postkort og biografprogrammer, der bl.a. også indeholdt mange vinterbilleder med sne og is. Fotografierne stammer alle fra forskellige fotografer i Nyborg, og nogle viser tydeligt en situation, hvor sejlads er vanskeliggjort af ismasserne, og isbryderen har været i aktion.

Sandsynligvis er det Storebæltsfærgen M/F Nyborg, bygget i 1931, der sidder fast i isen. Den har opgivet at komme i havn, så passagererne er blevet sat af for selv at gå ind til Nyborg. Som det fremgår af billederne, anvendes en række mindre både som slæder.

Helt tilbage til Chr. IV’s tid har man sikret posttransport over Storebælt i tilfælde af isvintre, hvilket udviklede sig til en egentlig isbådstjeneste. Denne var altid i beredskab og overtog ansvaret for især posttransporten over bæltet, når der ikke kunne sejle skibe. På begge sider af bæltet, det vil sige i Halsskov og Knudshoved, var der isbådsstationer, som rummede disse lette specialbyggede fartøjer. Disse havde meder under, så de kunne skubbes på isen, men selvfølgelig også kunne sejle, når man skulle passere våger eller åbne sejlrender.

Staten besluttede i 1937 at nedlægge isbådstjenesten, fordi man nu anså såvel færgerne som de daværende isbrydere for at være så stærke, at de ville kunne sejle fra havn til havn, selv om det blev isvinter. De tilbageværende isbåde blev solgt, og en gruppe fiskere fra Korsør købte angiveligt en del af dem. Der kom kun til at gå få år, for det igen blev isvintre, og det så strenge, at færgerne netop ikke kunne sejle fra havn til havn. De driftige fiskere benyttede lejligheden til med statens gamle isbåde at tjene lidt ekstra penge på at hjælpe færgepassagererne.

Årstallet kan være enten 1939-40, 1940-41 eller 1941-42, der alle var isvintre. Muligvis ser beklædningen lidt ældre ud, men kan hænge sammen med, at det er meget koldt, så alle er pakket godt ind i varme vinterfrakker, der ikke nødvendigvis er moderigtige. Mest sandsynligt er billederne fra en af de to første isvintre, der gav anledning til, at DSB bestilte en særligt kraftig isbryder, Holger Danske, som blev leveret i 1942. Den var siden med til at sikre færgefarten. Det mindre fartøj med kraftig røg op af skorstenen, må antages at være en isbryder eller slæbebåd, som forsøger at bryde færgen fri, men næppe Holger Danske, da denne netop var kraftig nok til at bryde isen, hvilket ikke ser ud til at være tilfældet her.

Situationen er blevet ”frosset”, og postkortene befinder sig nu i museets varetægt.