Spørgsmål fra au pairs

“Må en au pair vaske biler?”, “Er det au pair-arbejde at gøre vinduer rene udvendigt?”, “Må en au pair lave havearbejde?”, “Må værtsfamilien gemme au pairs pas”, “Må en au pair have en ven sovende?”  og “Skulle en au pair arbejde fredagen efter Kr. Himmelfartsdag?”. 

Spørgetid efter Udlændingeservices oplæg “Updates on Au Pairs” på orienteringsmødet for au pairs 22.05.10 ved Babaylan Denmark www.Babaylan.dk og Kirkernes Integrationstjeneste www.kit-danmark.dk gav mange spørgsmål til Merete Pårensgaard, chef for Au Pair Afdelingen i Udlændingeservice se http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Kontakt/kontakt_udlaendingeservice/studie_au_pair_praktikant_forsker.htm

Udgangspunkt for svar var lovgivningen for au pairs og fortolkningen af den. Som det var tilhørerne på mødet bekendt er au pair-arbejdet reguleret i au pair-ordningen. Se http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/au_pair/ En kontrakt fortæller bl.a. om arbejdets indhold og arbejdstid. Den underskrives af værtsfamilien og au pair-personen. Arbejdsopgaverne ligger typisk inden for husarbejde som  rengøring, tøjvask, madlavning og børnepasning. Der kan opstå tvivl, om arbejdsopgaver er med inde under kontrakten eller ej. 

Merete Pårensgard tog spørgsmålene op og svarede i forhold til lovgrundlaget for at være au pair. Der var også forklaringer i forhold til kulturelle vaner. For eksempel blev spørgsmålet om en au pair skulle være med til at vaske familiens biler besvaret med henvisning til, hvordan danske skikke for at vaske biler i familien var. Merete Pårensgård forklarede, at det var meget normalt, at en dansk familie om søndagen alle deltog i vask af familiens biler. Hvis en familie så bad au pairen om også at vaske bil sammen med familien, var det ok. Men det var ikke ok, hvis en au pair  blev sat til at vaske familiens biler en hverdag i løbet af ugen alene. Det samme svar gjaldt for spørgsmålet om havearbejde. Var det sammen med familien var det ok, var det et arbejde som au pairen blev sat til alene, var det ikke ok. Andre svar var også præget af kulturen og au pairens familiære stilling. Hvis vinduer som skulle gøres rene udvendigt lå i stuen og det var normalt i familien, at familien selv gjorde dem rent udvendigt, var det ok. Hvis vinduerne hørte til lejligheder på 2. og 3.sal, var det ikke ok. 

Merete Pågensgård gjorde det klart, at det var ulovligt for en værtsfamilie at opbevare en au pair´s pas og rådede au pairs til at give værtsfamilier som ønskede at opbevare passene en kopi. I følge au pair-ordningen måtte en au pair ikke have en overnattende gæst, men i stedet for at få en konflikt, opfordrede Udlændingeservice til dialog.

Spørgsmål om ferie og fridage som efter Kr. Himmelfartsdag blev besvaret i følge dansk lovgivning. Au pair-personer havde ret til ferie som danskere og selv om mange offentlige kontorer var lukkede fredag efter Kr. Himmelfartsdag, var det normal arbejdsdag, hvor også au pairs skulle arbejde.

Som observatør på mødet var det interessant at høre spørgsmål og svar, fordi de giver kant til, hvordan dagligdagens arbejde forløber i forhold til kontrakten, praksis og forhold som der ikke lige er taget højde for i kontrakten. Det forekom relevant at tage hensyn til kulturelle vaner i spørgsmål og svar om sager som gav tvivl. Som kulturhistoriker var det også spændende at høre fortolkninger om familiers vaner for eksempel om, hvordan familier deltager i vask af familiens biler og høre au pairens deltagelse fortolket ud fra au pairens familiære stilling. Det er netop nogle af de spørgsmål som undersøgelsen af au pair-piger i dag i samtiden på Nationalmuseet, Danmarks Nyere Tid skal være med til at få svar på og syn for sagen for eksempel i indsamling af fotos. Spørgsmålene fra au pairs på mødet som langt overvejende var fra Filippinerne er også med til at vise de filippinske au pair-pigers forventninger og krav til arbejdet som au pair-pige i dag i Danmark. Spørgsmålene afdækker også nye forhold i Danmark som at fredagen efter Kr. Himmelfartsdag er fridag, hvor svarene er med til at forklare et nyt begreb “Kr.Himmelfartsdagsferie”¨. Det er interessant for undersøgelsen, hvordan au pairs iagttagelser kan afspejle nye vaner i samtiden.        

Projektet “Au pair-piger i dag i Danmark” på Danmarks Nyere Tid, Forsknings- og Formidlingsafdelingen, Nationalmuseet fortsætter sine bestræbelser på at få indsamlet svar på, hvordan det er at være au pair-pige i dag i Danmark. Samtidig fortsættes indsamling af interviews, registrering af besvarelser og af indsamlede fotos.

1 Kommentar til “Spørgsmål fra au pairs ”


  1. 1 replica rolex deepsea en españa Trackback til 8. januar 2016 kl. 17:39

Efterlad en kommentar