Praktikantens favoritbrød

 

Jeg synes det er mere interessant at høre hvilket brød, du godt kan lide”, fik jeg at vide på en workshop i Malmø i slutningen af april, men hvorfor og i hvilken sammenhæng kan det være interessant at vide, hvilket brød en praktikant på Danmarks Nyere Tid selv kan lide?   

Praktikantens favoritbrød

Praktikantens favoritbrød er min fars hjemmebagte

NORSAM og projektet “Brød i Norden”      

Workshoppen var det første møde blandt deltagere i Norsam-projektet ”Brød i Norden” (http://www.maihaugen.com/no/Samtidsnett/Norsam-/Hva-er-Norsam/).  Projektet ”Brød i Norden” sætter som led i dette arbejde fokus på brød som et konkret emne for samtidsdokumentation.  Projektet skal opfordre og støtte de lokale museer i at afprøve og udveksle nye ideer i relation til indsamling og formidling omkring emnet ”Brød i Norden”. Støttemidler fra Nordisk Ministerråd Kulturkontakt Nord har gjort det muligt at samle de deltagende museer til denne todages workshop i Malmø.      

Jazzmontør & “Digital fortælling”       

Sammen med resten af projektgruppen fra Danmarks Nyere Tid deltog jeg i workshoppen. Her guidede det norske firma Jazzmontør (http://www.jazzmontor.no/)  hver af os deltagere til at producere én 1-2 minutters film af vores egne billeder og egen indtalte lyd i programmet Microsoft Movie Maker eller iMovie. Jazzmontør kalder konceptet en digital fortælling og ønsker igennem arbejdet med det nemt brugbare program og filmmediets visuelle sprog at skabe mulighed for at workshopdeltagerne selv kan producere deres egen fortællende film. Jazzmontør har således arrangeret et væld af disse workshops, hvor de har givet en mangfoldighed af forskellige mennesker adgang til et medie, der gør det muligt at fortælle deres egen historie og lade deres stemme blive hørt. Den digitale fortællings korte form og visuelle orientering giver den umiddelbart forståelige og billedvækkende fortælling forrang. Her får den lille hverdagshistorie eller personlige erindring mulighed for at blive vigtigere end journalistiske ord, politiske taler eller akademiske museumstekster. At historien er personlig, skaber simpelthen bedre og mere nærværende film, mener folkene bag Jazzmontør.       

Workshoppen og filmene, vi har lavet (se min film her: Praktikantens_favoritbroed) fik mig til at spekulere over brugen af den personlige fortælling i formidling af kulturhistorisk viden. Hvordan skal det personlige forstås, og hvor meget skal det fylde i fortællingen?        

Hvad kan fotos om brød og bagning fra afdelingens kulturhistoriske arkiver fortælle?        

Vi havde før workshoppen fundet materiale om brød og bagning fra afdelingens kulturhistoriske arkiver. Fotoarkivet på Danmarks Nyere Tid har en samling af forskellige fotos samlet om bagning og brød. De fotos, vi fandt frem til er ofte taget med henblik på at dokumentere dansk kultur, der var ved at forsvinde eller ændrede sig radikalt. I min færdige film har jeg brugt nogle fotos taget i 1950erne af gamle håndværksbageres arbejde i bageriet. Disse viser æltning på de lidt primitive æltemaskiner, den håndværksmæssige bageteknikker og bagning i de gamle lerovne m.m. Sammen med fotos af brød der pakkes i en brødvogn og køres ud til områdets bageriudsalg, kvinden der køber brød hos den kvindelige ekspeditricer og brødmaskinen der blev brugt i et hvert hjem på dette tidspunkt fortælle de historien om en speciel tids bager og brødkultur. Fotos er taget af tidligere museumsinspektør Grith Lerche, fotograf Niels Elswing og nogle af informanterne selv. Disse mindre mekaniserede håndværksbagerier der eksisterede i stations- eller andelsbyen fik på dette tidspunkt hård konkurrence fra fabriksproduceret købebrød fra supermarkedet. Sat sammen med lyd og med andre fotos i en film kan alle disse fotos fortælle om 50ernes brød. Dengang fandtes ikke det store udbud, man kunne få lyst eller mørkt, surt eller maltet rugbrød og sigtebrød af forskellig slags. Det er en stigning i velfærden og et fald i rugbrødsforbruget der fra 1960erne og frem fører til at de gamle lokale andels- og landbagerier må forny deres udbud og produktion. Billederne viser også i kontrast til i dag den forandring brød og bagning har gennemgået med industrialiseringen hvor brød er blevet en fabriksproduceret forbrugsvare og hjemmebag kommet på mode som noget der giver livskvalitet og overskud mere end noget der, som i 30erne husholdningsøkonomi, var økonomisk rentabelt. Sat op enkeltvis gemmer alle disse fotos på en lille historie om fx det enkelte bageri, bageren eller husmoderen, historier som er små personlige og nærværende fortællinger.        

Hvordan formidler man alle disse kulturhistoriske fotos og stadig giver en personlig historie om sig selv?        

I min film prøver jeg at bruge min personlige fortælling som en indgangsvinkel til at fortælle en kulturhistorisk fortælling. Udfordringen for mig var at forbinde min personlige historie med de kulturhistoriske fortællinger som billederne fra arkivet fortæller. De digitale fortællinger har den styrke, at de hurtigt drager seeren ind og gør det fortalte interessant, men den korte form gør det svært at videreformidle mere kompliceret eller nuanceret viden.  Det er her vigtigt, at det personlige ikke bliver styrende, men at det personlige bliver en indgangsvinkel til at formidle et stof og gøre dette nærværende fx ved at formidle historier bag de fotos, som museet ligger inde med.        

Det personlige som en potentiale ved de indsamlede fotos        

Det er klart at Jazzmontørs ønsker for museerne at vi museumsfolk var mere udadvendte og gav mere af os selv i vores formidling. Jazzmontør koncept sætter i højere grad fokus på det personlige som en egenskab ved fortælleren fx praktikantens favoritbrød. Men jeg synes til dels at Jazzmontørs forståelse glemmer det personlige som en egenskab ved de indsamlede fotos, som hver gemmer på en personlig og nærværende historie. Jazzmontørs entydige forståelse af det personlige som noget, der er koblet til fortællerens person, kan med fordel udvides til at gælde også de personlige fortællinger, fotos og videoer kan sættes til at fortælle.    

1 Kommentar til “Praktikantens favoritbrød ”


  1. 1 Edith Marie Rosenmeier 23. juni 2010 kl. 12:12

    Kære Agnete.
    Din film viser godt hvor mange kræfter og hvor meget råstyrke der skal til for at skubbe brød ud og ind ad ovnen. Ikke bare en enkelt dag, men på mange dage. Vi får et godt indtryk af arbejdsprocesser og håndværket i bagerarbejdet ud fra dine valg. Både din films scener og motiver og din musik fortæller også om din person som Jazzmontør gerne vil have det. Det er en gevinst med lyden på bloggen på Danmarks Nyere Tid.
    Hilsen
    Edith Marie

Efterlad en kommentar