Det er i dag et vejr…

I disse dage oplever vi regn i mængder, vi ikke er vant til i Danmark. Meteorologerne bliver igen og igen afkrævet udførlige vejrprognoser. Men hvordan forudså man vejret før i tiden? En af metoderne var at eje og aflæse et vandbarometer. I Danmarks Nyere Tids samlinger findes et vandbarometer fra 1800-tallet, som har tilhørt pastor Krohn fra Vester Aaby på Fyn. Det var ikke tænkt som et ufejlbarligt instrument, snarere som en kuriøs genstand, der i et vist omfang kunne forudsige, om det ville blive regnvejr. Et lavtryk fik vandstanden i barometeret til at stige, og der ville begynde at løbe vand ud af tuden. Når det skete, varslede det regn. Denne type vandbarometre kendes helt tilbage i 1700-tallet. På Skrufs Glasværk i Sverige producerer man stadig vandbarometre, som det pastor Krohn ejede. Glasværket skriver på sin hjemmeside, http://www.sydsverige.dk/?pageID=308, at vandbarometret har fået det lidet flatterende tilnavn ”pissetermometeret” på grund af den måde, det virker på.

4 Kommentarer til “Det er i dag et vejr… ”


  1. 1 Ole Gregers Andreassen 19. august 2010 kl. 17:58

    selv om tiderne var anderledes kunne de progresive være lang forud for ders tid fx Einstein, Kopernikus leonardo da vinci personer man kun kan beundre for deres omsætning af tanker til noget fysisk

  2. 2 Wibeke Haldrup 23. august 2010 kl. 09:21

    Ja, vidensmæssigt står vi jo alle på skuldrene af vore forfædre. I dette tilfælde var det Toricelli, der allerede i 1643 først forsøgte sig frem, og opdagede forbindelsen mellem lavtryk og dårligt vejr.
    Pastor Krohns vandbarometer er lidt grundigere beskrevet af Peter Seeberg i tidskriftet Budstikken 1957: Et vejrglas”, s. 5-8.

  3. 3 Esther L. Jacobson 17. april 2014 kl. 15:10

    I have the wonderful barometer and I would like to purchase another one for my friend, please let me know where I can get it. Thanking you in advance.
    Esther L. Jacobson

  4. 4 Wibeke Haldrup 28. juli 2014 kl. 10:27

    Unfortunately I can’t say, where to purchase a barometer like this.

Efterlad en kommentar