Tegningers talenter

Frederik 9.s snøreskoSamlinger og museer udveksler jævnligt ting med hinanden til udstilling eller til magasinering. Måske er der ikke plads på institutionen, måske skal genstandene opbevares bedre? Måske skal genstandene udstilles?
Når en genstand kommer fra én samling til en anden på et andet museum, siger vi at de indgår som depositum.

Tøj og sko, som har tilhørt kong Frederik 9. findes i Nationalmuseets magasiner, som depositum fra De Danske Kongers kronologiske Samling på Rosenborg.
Et par brune snøresko i læder mærket Bally er tegnet op i sort/hvid på det registreringskort, der angiver, at skoene er på magasin eller i udstilling. Skoenes pyntestikninger og sammensyninger træder fint frem på tegningen på registreringskortet. Kong Frederik 9.s snøresko vil derfor være nemme at bestemme med kort og tegning ved hånden.

På nogle registreringskort er tegningerne farvelagte. Det gælder for eksempel for et par herresko i stil med fritidssko. Det sporty look med kraftig sål, snørehuller og lædersnøre er markant. Den rødviolette farve stemmer overens med den virkelige sko. Farverne gør indtryk. De huskes nærmest uden den farvelagte tegning i hånden, men med registreringskort og farvelagt tegning, kan depositummet nemt checkes for lige netop dette par herresko.Farvelagt tegning af snøresko

Man skulle tro, at fotografier er det eneste saliggørende. Men nej, tegninger er mindst lige så gode til at kunne finde de indlånte genstande igen. Det gælder både sort/hvide tegninger og farvelagte tegninger.

For tiden sidder jeg med fingrene nede i registreringskortene, og jeg kan ikke lade være med at blive fascineret af disse og mange andre tegninger.

0 Kommentarer til “Tegningers talenter ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar