Arkiv for kategorien'Kolonihistorie'

“Shop countries”

Babaylan Denmark holdt informationsmøde pinselørdag 22.05.10 i København for au pairs. Speaker og chairman Judy Jover ledte mødet. Jydy Jover lagde vægt på, at au pairs var højtuddannede, de skulle have forbilleder i “Babaylan” et førkolonialt navn som betegnede kvinder som var naturlige ledere i samfundet før kolonitiden, de skulle være stolte af at være au pair, de skulle lære dansk og engagere sig i samfundet og de skulle udnytte de 18 måneder, de måtte være i Danmark som au pairs til at danne netværk. At være au pair var et “step stone” i livet som også ville byde på flere valg som “shop country” i valget af næste land, hvor mødets deltagere ville blive au pairs i. Imens skulle au pairs lære sig førstehjælp og at udfylde au pair-ordningen korrekt.

Beretninger fra Kap Farvel

  Kap Farvel i det sydligste Grønland er i dag kendt som et område med et barsk klima, hyppige storme og en fåtallig befolkning. Men for 100 år siden lå her 11 bopladser, hvis samlede befolkning var på 600 mennesker og dermed udgjorde 5 % af den samlede befolkning i datidens Grønland.  I de følgende årtier […]

Tamilske huse i Tranquebar

Tranquebar var en dansk koloni – sådan kender vi historien. Men det er ikke ensbetydende med, at det var en dansk by. Danskerne havde bygget et fort, en bymur og en række huse i mere eller mindre europæisk stil, som husede de 200-300 danskere og andre europæere, der boede i byen. Men befolkningen bestod i […]

Tranquebar: ambassader og baller

Lige nu er rummet, som engang udgjorde guvernør-boligens store sal, fyldt med murbrokker og stillads. Når man står i det og ser sig omkring, kan det være svært at forestille sig fordums pragt. Men rummet var engang det fineste i kolonien. I 1833 beskrev guvernøren Konrad Emil Mouriers søster Adéle Mourier, hvordan denne sal hvert […]

Tranquebar: På sporet af livet i Guvernørboligen

Kan man bruge livet i et enkelt hus som billede på livet i en hel by? Måske ikke helt, men livet i guvernørens hus i Tranquebar i den sidste del af den danske kolonitid fra 1780’erne til 1845 kan sige meget om, hvilke relationer danskerne havde til den indiske befolkning i byen og i området, […]