Tag-arkiv for 'shop-countries'

Spørgsmål fra au pairs

Spørgsmål fra au pairs til mødet 22.05.10 afholdt af Babaylan Denmark og Kirkernes Integrationstjeneste drejede sig om arbejdsopgaver som deltagelse i bilvask, vinduesrengøring, forhold i hjemmet hos værtsfamilen som opbevaring af pas, overnattende gæster og arbejde på dage, hvor andre har fri. Chef for Udlændingeservice, Au pair-kontoret Merete Pårensgård svarede ud fra lovgivningen for au pair og ud fra kulturelle mønstre. Den familiære stilling var med til at afgøre hvilke jobs som kunne være med og uden for kontrakten som for eksempel bilvask af familiens biler. Var hele familien med om søndagen og den bad au pairen om at være med, var det i orden, men blev au pairen sat til at vaske biler alene en hverdag var det ikke i orden. På samme måde med havearbejde, mens udvendig vask af vinduer var ok i stueetage men ikke for lejligheder på 2.og 3. sal. Når værtsfamilier ønskede at opbevare pas, kunne værtsfamilierne få kopi af passet. Udlændingeservice opfordrede til dialog om for eksempel overnattende gæster. Udlændingeservice forklarede nye vaner i samtiden som at få en Kr. Himmelfartsdagsferie med fridag fredag mellem Kr. Himmelfartsdag og weekenden efter som udslag af nye kulturelle vaner. Som observatør på mødet var det interessant at høre forklaringer på adfærd i familierne med henvisning til jura og kultur. Spørgsmål og svar er med til at give kant til dagligdagens spørgsmål. Dagligdagen ønskes beskrevet, registreret og fotograferet af projektet “Au pair-piger i dag i Danmark”. Projektet fortsætter med indsamling og bearbejdning af det indsamlede materiale til formidling på Nyere Tids blog http://blog.nyeretid.dk/

“Shop countries”

Babaylan Denmark holdt informationsmøde pinselørdag 22.05.10 i København for au pairs. Speaker og chairman Judy Jover ledte mødet. Jydy Jover lagde vægt på, at au pairs var højtuddannede, de skulle have forbilleder i “Babaylan” et førkolonialt navn som betegnede kvinder som var naturlige ledere i samfundet før kolonitiden, de skulle være stolte af at være au pair, de skulle lære dansk og engagere sig i samfundet og de skulle udnytte de 18 måneder, de måtte være i Danmark som au pairs til at danne netværk. At være au pair var et “step stone” i livet som også ville byde på flere valg som “shop country” i valget af næste land, hvor mødets deltagere ville blive au pairs i. Imens skulle au pairs lære sig førstehjælp og at udfylde au pair-ordningen korrekt.

“Be proud of being an au pair”

Sidst fortalte jeg om “Orientation Meeting for au pairs” se http://www.babaylan.dk/wp/index.php/invitation-for-au-pair-orientation-meeting-on-may-22/ som ville blive holdt af Babaylan Denmark pinselørdag. Jeg deltog i mødet som led i undersøgelsen af “Au pair i dag i Danmark” for enheden Danmarks Nyere Tid. Tak til Babaylan Denmark, fordi jeg måtte komme med og tage fotos også. Jeg blev optaget af mødelederen Judy […]